Hos SeniorFit får du designet dit eget styrketræningsprogram og kan udføre det med vejledning fra to instruktører og i fremragende selskab med de øvrige medlemmer. Ved deltagelse på SeniorFit undgår du aldersrelateret reduktion i fysisk funktion og sundhed.
Instruktørerne består af to fysioterapeuter. Mira har 1,5 års klinisk erfaring, arbejder på en privatklinik og er desuden fysioterapeut for volleyballklubben her i Hvidovre. Veronica er i gang med at skrive sin bachelor og har 4 års erfaring med holdtræning i varmtvands bassin, som hun fortsat arbejder med ved siden af.
De udtaler: "Vi har fået æren af at overtage SeniorFit holdet og ser meget frem til at træne med jer. Vi er begge meget udadvendte og glade mennesker, som gerne vil lave nogle gode træningstimer med jer.
Vi vil gerne kombinere træning med hygge og socialt samvær, hvor alle er med til at skabe en god stemning. Vi tager desuden forbehold for eventuelle skavanker eller andre problematikker."
Så, er du fyldt 60 år og tænker på at få styrket kroppen, så kom ned og prøv vores hold, hvor fysisk aktivitet og social sammenhold er i højsædet! Vi glæder os til at se dig mandag 10-11 i Frihedens Idrætscenter Styrketræningsrum.
Mail: Seniorfit4@outlook.dk